Forside
Fakta om PCB
Borgere
Byggevirksomheder
Bygningsejere
Kommuner
Trin-for-Trin
Presserum
Kontakt

Arbejdsgivers ansvar ved byggeri

23.11.2015

Som arbejdsgiver har du ansvaret for, at dine medarbejdere er beskyttet mod PCB på arbejdspladsen.

Der er risiko for at støde på PCB-holdige byggematerialer, hvis din byggevirksomhed arbejder med bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977. Når dine medarbejdere arbejder med PCB, skal de bære særligt beskyttelsesudstyr, der beskytter mod skadelige påvirkninger. Arbejdstilsynet har fastsat en grænseværdi for PCB på 0,01 mg/m3, der gælder, når I arbejder med PCB-holdige materialer.

Som arbejdsgiver skal du endvidere sikre

  • at undersøge, om der kan være PCB eller andre sundhedsskadelige stoffer i de berørte bygningsdele.
  • at udarbejde en skriftlig plan for arbejdets udførelse, der beskriver arbejdet med PCB.
  • at være opmærksom på eventuelt rådgiveransvar, hvis virksomheden har udarbejdet byggeprojektet.

Spørgsmålet om PCB i indeklimaet og i forbindelse med byggeopgaver skal indgå i den lovpligtige arbejdspladsvurdering, hvis det er relevant.

Arbejdstilsynet kan gribe ind i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, hvis de bliver opmærksomme på, at en arbejdsplads er sundhedsfarlig.

Kort om PCB

  • PCB er en forkortelse af Poly-Chlorede Biphenyler
  • PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø
  • PCB blev brugt i byggematerialer som fx fugemasse og termoruder i perioden 1950 – 1977. Selvom der er PCB i bygningen, er det ikke givet, at det er forbundet med en forøget helbredsrisiko
  • PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hudkontakt med PCB-holdige materialer
  • PCB kan være helbredsskadelig, men formodes ikke at medføre akut sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje værdier er der set skader på hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophobningen af PCB sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være kræftfremkaldende.

Eksterne links