Forside
Fakta om PCB
Borgere
Bygningsejere
Kommuner
Arbejdsmiljø
Trin-for-Trin
Presserum
Kontakt

Byggerådgivere

06.02.2014

Vær opmærksom på, at der er sandsynlighed for at støde på PCB, når du arbejder med bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977.

Som byggerådgiver har du rådgiveransvar. Det betyder, at du skal rådgive din klient om hvilke forundersøgelser, I bør udføre på projektet i forhold til PCB.

Dit rådgiveransvar medfører:

  • At du skal angive hvilke risici der er for PCB og andre forhold, der har betydning for projektet i projektbeskrivelsen
  • At du skal forholde dig til om der eventuelt kan være PCB i de bygningsdele, som projektet vil berøre.

 

Byggematerialer hvor PCB har været anvendt

  • Termoruder
  • Indvendige og udvendige fugemasser
  • Gulvmasser
  • Maling, ved behov for særlig holdbarhed
  • Gulvbelægning i vådrum, og på steder med kraftig slid
  • Isolerings- og kølemiddel i elektrisk udstyr
  • Kondensatorer i køleskabe, lysarmaturer og elektriske apparater
  • Transformatorer
  • Elektriske kabler.