Forside
Fakta om PCB
Borgere
Byggevirksomheder
Kommuner
Arbejdsmiljø
Trin-for-Trin
Presserum
Kontakt

Bygherreansvar

23.11.2015

Hvis du igangsætter byggearbejde på din bygning, har du bygherreansvar i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

I forbindelse med byggearbejder har du bygherreansvar i henhold til bekendtgørelse om bygherrens pligter, når det må forventes, at der i byggeperioden vil være mindst to virksomheder, der skal udføre arbejdet samtidigt.

Med bygherreansvaret følger:

  • Ved byggearbejde, hvori der indgår risiko for PCB, skal bygherren lade sin koordinator udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for den del af byggearbejdet, hvor PCB-arbejdet indgår.
  • Ansvar for at anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis arbejdet har et større omfang end 30 arbejdsdage med mindst 20 ansatte eller overstiger 500 manddage.
  • Ansvar for at koordinere nødvendige undersøgelser, så risici for PCB bliver afdækket.