Forside
Fakta om PCB
Borgere
Bygningsejere
Kommuner
Arbejdsmiljø
Trin-for-Trin
Presserum
Kontakt

Entreprenør og håndværksvirksomheder

16.01.2014

Som udførende i byggeriet skal du have opmærksomhed på, at der er sandsynlighed for at støde på PCB, når du arbejder med bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977.

Du har som arbejdsgiver ansvar for, at dine ansatte ikke bliver udsat for PCB i indeklimaet og ved håndtering af PCB.

Vær også opmærksom på, at du har rådgiveransvar, hvis din virksomhed har udarbejdet byggeprojektet.

Dit rådgiveransvar medfører:

  • At du skal angive hvilke risici der er for PCB og andre forhold, der har betydning for projektet i projektbeskrivelsen
  • At du skal forholde dig til om der eventuelt kan være PCB i de bygningsdele, som projektet vil berøre.

PCB skal håndteres efter særlige regler. Alt affald med PCB skal som udgangspunkt destrueres.