Forside
Fakta om PCB
Borgere
Byggevirksomheder
Bygningsejere
Kommuner
Arbejdsmiljø
Presserum
Kontakt

1. trin: Identifikation

09.11.2015

1.1 Vurder sandsynligheden for forekomst af PCB ud fra oplysninger om bygningens alder og tidspunkt for renoveringer/ombygninger

Er bygningen opført efter 1. januar 1977 er forekomst af PCB i byggematerialerne usandsynlig, da al anvendelse af PCB i byggematerialer blev forbudt på dette tidspunkt. Man bør dog være opmærksom på, at det er byggeperioden og ikke tidspunktet for færdigmelding, som er afgørende. Er byggeriet startet før 1. januar 1977 kan der lovligt være anvendt PCB-holdige materialer. Er byggeriet startet efter første januar 1977 skal der således foreligge en helt særlig begrundet mistanke om anvendelse af ulovlige byggematerialer for, at der er grund til at undersøge en sådan bygning yderligere. Et eksempel kan være ulovligt genbrug af PCB-holdige byggematerialer, der oprindeligt kun blev brugt i perioden 1950-1977.

Er bygningen opført eller renoveret mellem 1950 og 1977 er det muligt, at der er anvendt PCB-holdige materialer.

Det samme gælder bygninger opført før 1950, som er renoveret mellem 1950 og 1977, først og fremmest ved isætning af nye vinduer.

Et foreløbigt skøn baseret på gennemførte kortlægninger i KAB, Lejerbo og Københavns Kommune er, at der vil kunne påvises PCB i op til 5 til 30 % af bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977. Erfaringerne peger endvidere på, at der kun i nogle få procent af tilfældene kan være tale om overskridelse af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for indeluften. Som led i Regeringens handlingsplan er gennemført en kortlægning af PCB i danske bygninger for at få et mere præcist billede af problemets omfang. Resultaterne af stikprøveundersøgelsen viser, at der kan forventes PCB i indeluften i en mindre del af den samlede danske bygningsmasse. Det er bygningstyper i kategorien ”offentlige institutioner og kontorejendomme”, der har den største andel af forhøjede PCB- niveauer i indeluften. For alle bygningstyper gælder, at der i overvejende grad er tale om koncentrationer af PCB i indeluften, der ikke overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om højeste aktionsværdi for PCB i indeluften.

Er der tvivl om opførelsesåret kan dette findes gennem opslag i OISdatabasen på adresseniveau eller i kommunens byggesagsregister. Er der tvivl om eventuelle tidspunkter for renoveringer i form af om - og tilbygninger, kan disse sandsynligvis findes ved en bygningshistorisk gennemgang, se herom i punkt 1.4.

1.2 Inddrag firma med dokumenteret erfaring med PCB

Er bygningen efter den indledende vurdering stadig i risikogruppen, anbefales det allerede på dette tidspunkt at indlede et samarbejde med et firma eller personer med dokumenteret erfaring med identifikation og afhjælpning af PCB.

Identifikation og afhjælpning af et PCB-problem er kompliceret – idet det omfatter flere fagdiscipliner. Hertil kommer, at håndtering af PCB-holdige materialer kræver indsigt i såvel miljø- som arbejdsmiljøreglerne på området. Det kan derfor anbefales, at der allerede på et tidligt tidspunkt i processen indledes et samarbejde med et firma eller personer med dokumenteret erfaring med håndtering af PCB, som dels kan bistå med planlægning af indsatsen, dels kan forestå det praktiske arbejde med evt. prøvetagning, aftaler med laboratorier etc.

Udtagning af prøver, evt. afværgeforanstaltninger mv. bør under ingen omstændigheder foretages af personer uden særlig faglig indsigt. Der er på det danske marked en række virksomheder med dokumenteret erfaring på området.

1.3 Identificer mulige PCB-kilder i form af bløde fuger mellem betonelementer, omkring døre og vinduer mv.

Det vurderes, at de største restmængder af PCB i byggematerialer er knyttet til fugemasse mellem betonelementer, omkring termoruder og i lim i termoruder. Det er med den aktuelle viden endvidere antagelsen, at limen inde i en intakt termorude ikke påvirker indeklimaet, selvom indholdet af PCB kan være højt. Der kan dog under alle omstændigheder godt afdampe PCB fra PCB-holdig fugemasse omkring termoruder.

Det er vurderingen, baseret på udenlandske og enkelte danske undersøgelser, at PCB hyppigst har været anvendt i elementbyggerier, hvilket typisk vil være boligblokke, kontorbyggerier og institutionsbyggerier. Men det kan ikke udelukkes, at PCB også forekommer i en - og flerfamiliehuse og rækkehuse.

En visuel gennemgang af bygningen for bløde fuger er relativ let. Der er imidlertid 2 vigtige forudsætninger, som skal være opfyldt, før mistanken til fugerne er afkræftet på dette grundlag – det skal være den oprindelige fuge og der må ikke være begrundet mistanke om skjulte fuger eller andre kilder til PCB.

Finder man ved gennemgangen bløde/fleksible fuger fx omkring vinduer og døre eller mellem betonelementer, så er der en mulighed for, at de indeholder PCB og nærmere undersøgelser kan være relevant. Der kan dog også være PCB-kilder, der alene kan identificeres ved destruktive undersøgelser/bygningsindgreb, fx skjulte fuger, maling eller gulvmasser.

1.4 Få foretaget en bygningshistorisk gennemgang af den store ejendomsportefølje

Ejere af større ejendomsporteføljer står overfor en særlig udfordring, når risikoen for PCB i byggematerialerne skal afdækkes. En bygningshistorisk gennemgang kan især vise sig effektiv, hvis man skal screene en større og samlet bebyggelse af ens bygninger eller bygninger renoveret samtidig af samme entreprenør. Ved at anvende kommunens byggesagsarkiver og foretage en bygningshistorisk gennemgang kan man på baggrund af oplysninger om én bygning nogle gange finde oplysninger, fx. om anvendte materialer, der gælder for alle de relevante bygninger, der er opført eller renoveret på samme tidspunkt og man kan muligvis nøjes med at udtage prøver og udføre indeklimamålinger i enkelte bygninger, for at af - eller bekræfte de oplysninger, man får via de tilgængelige skriftlige kilder.

Fordelen ved en gennemgang af kommunens byggesagsarkiv er, at det nogle gange vil være muligt ud fra bygningsdetaljer på opførelsestidspunktet at få konkret viden om, hvorvidt der har været anvendt PCB, i hvilke materialer og i hvilket omfang.

Foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger i kommunens byggesagsarkiv, kan ejendomsadministratorer, tilknyttede håndværksfirmaer m.fl. være gode kilder til viden.

Ud fra de bygningshistoriske detaljer kan der udarbejdes en handleplan for det videre arbejde med måling af materialer og indeluft, hvis forekomst af PCB i bygningen er sandsynliggjort.

En bygningshistorisk redegørelse bør tage udgangspunkt i:

  • Detaljerede bygningstegninger.
  • Etapeudbygningsplaner.
  • Indkøbs - og materialelister for materialer, der kan indeholde PCB, hvis de kan fremskaffes.
  • Interview med driftspersonale og/eller brugere for vurdering af om der er udført renoveringer eller om - og tilbygninger, som ikke umiddelbart fremgår af materialet fra kommunens arkiver.
  • Eventuelle produktnavne på fx fugemasser, gulvlime, overflademaling, termoruder (leverandører/produktionsår) mv. På baggrund heraf kan produktbeskrivelser nogle gange skaffes og PCB-indholdet i visse tilfælde fastlægges.

Den bygningshistoriske gennemgang kan afsluttes med forslag til:

  • Hvor der bør udføres indeklimamålinger (antal og arealmæssig spredning).
  • Hvor der bør udføres prøvetagning af byggematerialer, fx besvarelse af, hvor der forventes primærkilder (antal meter fuge og/eller mængde).
  • Hvor der bør udføres supplerende prøvetagning af bygningsdele og indeluft, såfremt der ikke er overensstemmelse mellem påviste koncentrationer i indeluft og materiale ved den indledende prøvetagning.

1.5 Screening af en større ejendomsportefølje ud fra risikovurdering – et eksempel

Til brug for en screening af Københavns Kommunes bygninger for PCB er der udarbejdet en risikovurderingsmodel baseret på nedenstående parametre:

  • Anvendelseskategori – bruges bygningen dagligt, fx af særligt sårbare grupper, og den daglige opholdstid i bygningen.
  • Fugens tilgængelighed – kan man komme i berøring med den.
  • Fugeplacering – fx indvendig eller udvendig.
  • Fugemængde – den samlede mængde PCB-holdige materialer.
  • PCB indhold i procent af materialemængden.

På baggrund af en vurdering af bygningen ud fra bl.a. ovenstående parametre kan der træffes beslutning om en prioriteret indsats i form af evt. afværgeforanstaltninger eller kontrolprøvninger af indeluft for at verificere risikovurderingen.

Metoden gør det muligt relativt hurtigt at screene et stort antal bygninger, men da der er tale om en model, kan der være tilfælde, hvor ikke alle PCB-kilder opdages. Det må derfor anbefales, at der suppleres med kontrolmålinger af indeluften, som foreslået af konsulenten bag modellen.

En deltaljeret beskrivelse af modellen kan findes i rapporten ”Kortlægning af PCB i Københavns Ejendommes ejendomsportefølje, Alectia Januar 2010.

1.6 Udtagning og analyse af materialeprøver - typisk fra fuger

Prøvetagning skal foretages af sagkyndigt personale, således at fugeprøven ikke forurenes og i øvrigt håndteres korrekt. Der udtages normalt prøver af indvendige vinduesfuger og prøver af udvendige vinduesfuger i et antal, således at alle verdenshjørner er dækket.

Prøver af andre fuger og materialer udtages efter behov i den konkrete bygning, således at alle mulige forekomster af PCB er dækket. I en boligblok udtages typisk op til 8 prøver af vinduesfuger. Der kan dog være forhold der gør, at man i den enkelte sag bør tage flere prøver.

Der er en række laboratorier, som kan foretage analyserne, og det anbefales at indhente flere tilbud, da priserne kan variere en del. Analyseprisen vil sandsynligvis variere efter antallet af prøver, der indleveres til analyse.

For vejledning om måling af PCB i byggematerialer henvises til Miljøstyrelsen.

1.7 Målinger af indeluft

Er det gennem materialeanalyser eller på anden vis sandsynliggjort, at indeklimaet er forurenet med PCB, kan dette kun endelig afklares ved gennemførelse af luftmålinger. Trafik- og Byggestyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) har fået Force Technology til at udarbejde en vejledning i, hvorledes sådanne målinger gennemføres. Formålet med vejledningen er at beskrive, hvordan måling af PCB i indeluften bør foretages, når bygningsejere ønsker at sammenligne PCB-niveauet i indeluften med sundhedsmyndighedernes vejledende aktionsværdier. Læs Vejledning for måling af PCB i indeklimaet (PDF).

Der findes flere virksomheder på markedet, som kan gennemføre luftmålinger. Det anbefales at indhente flere tilbud. Viser resultaterne af luftmålingerne, at Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier er overskredet – jf. side 1 i denne vejledning, er det relevant at starte planlægningen af afhjælpningsforanstaltninger. På grund af måleusikkerheden anbefales gentagne målinger og rådføring med relevante fagpersoner før iværksættelse af afværgetiltag og afhjælpningsforanstaltninger, jf. nedenfor.

1.8 Udarbejdelse af en plan for afhjælpningsforanstaltninger

Kommunerne kan indledningsvist, ud fra kortlægning af omfanget af PCB-problemer i kommunens ejendomme, foretage en samlet prioritering af, hvilke bygninger man i første omgang skal prioritere med henblik på afhjælpningsforanstaltninger.

De nødvendige konkrete tiltag til reduktion af PCB-niveauet i indeluften afhænger af, hvor PCBen er lokaliseret og hvor meget PCB, der er i bygningen. I nogle situationer kan problemstillingen løses ved vedvarende at intensivere rengøringen og øge eller ændre ventilationen i lokalerne. I andre tilfælde kan det dog vise sig nødvendigt, at bygningsejer gennemfører en mere gennemgribende PCB-renovering. Hvilke tiltag der er nødvendige, afhænger af de konkrete forhold, og hvad bygningsejer, i samråd med relevante fagpersoner vurderer, er nødvendigt og mest effektivt, herunder også omkostningseffektivt både på kort og på lang sigt. Kommunen kan kontakte embedslægen, hvis kommunen har spørgsmål om de sundhedsfaglige aspekter af PCB i forhold til brugen af de aktuelle bygninger. Det er vigtigt at lave en plan og trække på de erfaringer, som allerede er gjort, så man undgår unødig udsættelse for PCB og unødige fejl og omkostninger.

Der findes allerede i dag erfaringer med forskellige metoder til på både kort og lang sigt at reducere PCB-niveauet i indeluften til under Sundhedsstyrelsens anbefalede aktionsværdier. Trafik- og Byggestyrelsen og UIBM (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet) har fået Grontmij til at gennemføre en udredning af de hidtidige erfaringer med brug af forskellige PCB-afhjælpningstiltag. Du kan læse rapporten her: Afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeklimaet her (PDF).

På baggrund af rapporten vurderer Trafik- og Byggestyrelsen, at den mest effektive reduktion af PCB i indeluften opnås ved at kombinere flere forskellige midlertidige tiltag og om nødvendigt iværksætte yderligere tiltag i det omfang de midlertidige tiltag ikke bringer indeluftens indhold af PCB under Sundhedsstyrelsens vejledende laveste aktionsværdi.

Ved planlægningen kan der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om aktionsværdier:

Ved niveauer over 3.000 ng/m3 PCB i indeklimaet anbefales, at der gribes ind med kildefjernelse og/eller forsegling uden unødig forsinkelse, også i bygninger, som kun anvendes dele af døgnet. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes. Disse vil sædvanligvis omfatte optimering af ventilation, temperaturregulering og intensiveret rengøring, afpasset efter det aktuelle rengøringsniveau og bygningens brug.

Ved 300 – 3.000 ng PCB/m3 PCB i indeklimaet: Det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. De midlertidige foranstaltninger vil kun ved lette forureninger kunne forventes at nedbringe niveauet til under 300 ng/m3, hvorfor kildefjernelse og/eller indkapsling ofte vil være påkrævet. I prioriteringen af indsatsen bør følgende indgå:

  • Bygninger, som bruges af børn og unge bør prioriteres.
  • Bygningernes anvendelsesgrad og grad af forurening med PCB i intervallet 300- 3000 ng/m3 kan indgå. Bygninger, som kun anvendes en del af døgnet, bidrager kun til den enkeltes PCB-belastning svarende til opholdstiden.
  • Bygninger, som anvendes af mange forskellige personer, men i de fleste tilfælde i kort tid for hver enkelt person (f.eks. gangareal og faglokaler i en skole), giver lavere belastning for den enkelte.

Før man igangsætter eventuelle afhjælpnings- eller renoveringstiltag er det vigtigt at rådføre sig med en virksomhed, der har indsigt i og erfaring med håndtering af PCB. Håndtering af PCB er en opgave for professionelle, da der skal iagttages væsentlige sikkerhedsmæssige hensyn til såvel bygningens brugere, de udførende håndværkere ligesom det PCB forurenede affald skal håndteres korrekt. Desuden kan en forkert udført renovering i værste fald øge PCB-indholdet i indeluften og på omkringliggende arealer og i den videre affaldshåndtering. Der henvises til Arbejdstilsynet og til Branchearbejdsmiljørådets vejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer, som du finder i Vidensbanken her på hjemmesiden.

For affaldshåndtering henvises til Miljøstyrelsen.

Der udvikles til stadighed nye metoder til reduktion af PCB-niveauet i indeluften. Trafik- og Byggestyrelsen gennemfører i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og Realdania et forskningsprojekt, som skal udpege de bedste og mest omkostningseffektive metoder til afhjælpning af PCB-problemer i indeluften. Den følgende samling af afhjælpningstiltag vil blive opdateret i takt med at ny og veldokumenteret viden om de forskellige mulige afhjælpningstiltag tilvejebringes.