Forside
Fakta om PCB
Borgere
Byggevirksomheder
Bygningsejere
Kommuner
Arbejdsmiljø
Trin-for-Trin
Presserum
Kontakt

SPØRGSMÅL OG SVAR

Find svar på dine spørgsmål om PCB

emne billede

Hvad er PCB?

PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. PCB blev brugt i byggematerialer i perioden 1950-1977. PCB er bl.a. blevet brugt i fuger, termovinduer og visse typer malinger og gulvbelægninger, samt i lysstofarmaturer frem til 1986.

PCB er en forkortelse af Poly-Chlorede Biphenyler. PCB er giftigt og kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis du udsættes for PCB gennem en lang periode. Mennesker kan optage PCB gennem kosten, gennem huden eller ved indånding. Du bør derfor undersøge, om dit hus eller din bygning er i risiko for at indeholde PCB. PCB findes i byggematerialer, der blev brugt i perioden 1950-1977 og i lysstofarmaturer, der blev fremstillet frem til 1986. Disse byggematerialer kan stadig afgive PCB efter mere end 30 år. Du kan læse mere om stoffet på PCB-guiden.

Læs mere om hvad PCB er

Det kan du selv gøre

Du kan selv tjekke risikoen for PCB i din bygning med PCB-risikooplysningsværktøjet på PCB-guiden. Her kan du få flere informationer om risikoen for PCB i din bygning, læse mere om, hvad PCB er, og hvad du kan gøre.

I trin-for-trin-vejledningen på PCB-guiden kan du få vejledning til, hvordan du finder ud af om der er PCB i din bygning. Viden om udbredelsen af PCB i bygninger i Danmark er kortlagt af Miljøstyrelsen og Energistyrelsen i 2013.

Kunne du bruge svaret?