Forside
Fakta om PCB
Borgere
Byggevirksomheder
Bygningsejere
Kommuner
Arbejdsmiljø
Trin-for-Trin
Presserum
Kontakt

SPØRGSMÅL OG SVAR

Find svar på dine spørgsmål om PCB

emne billede

Er det farligt, hvis der er PCB i luften inde i bygningen?

PCB er en miljøgift og er sundhedsskadelig, hvis der er for høje koncentrationer af den i indeluften. Du bliver ikke akut syg af PCB i indeluften, men optager du for meget PCB gennem længere tid kan det skade dit helbred. Myndighederne vurderer dog, at det kun er en lille andel af de danske bygninger fra perioden 1950-1977, der har så meget PCB i indeluften, at det kan være sundhedsfarligt for beboerne.

PCB blev brugt i byggematerialer i perioden 1950-1977. Stoffet blev bl.a. brugt i fuger, termovinduer, lysstofarmaturer og visse typer malinger og gulvbelægninger. PCB afdamper og vil stadig afgive PCB til indeluften efter mere end 30 år.

PCB er sundhedsskadeligt og selvom du ikke bliver akut syg, kan for meget PCB skade dit helbred på sigt. Man mener fx, at PCB kan skade immunforsvar, nervesystem, forplantningsevne og give kræft.

Mennesker optager primært PCB gennem kosten men også ved berøring eller ved indånding af PCB-dampe i indeluften. Man kan måle PCB i indeluften, men ikke se eller lugte den.

Læs mere om PCB's effekter på helbredet

Det kan du selv gøre

Du kan selv tjekke risikoen for PCB i din bygning med PCB-risikooplysningsværktøjet på PCB-guiden. Her kan du få flere informationer om risikoen for PCB i din bygning, læse mere om, hvad PCB er, og hvad du kan gøre.

I trin-for-trin-vejledningen på PCB-guiden kan du få vejledning til, hvordan du finder ud af om der er PCB i din bygning.

Kunne du bruge svaret?