Forside
Fakta om PCB
Borgere
Byggevirksomheder
Bygningsejere
Kommuner
Arbejdsmiljø
Trin-for-Trin
Presserum
Kontakt

SPØRGSMÅL OG SVAR

Find svar på dine spørgsmål om PCB

emne billede

Kan jeg blive syg af at være i en bygning med PCB?

PCB er et miljøfarligt giftstof, der kan skade mennesker og miljø. PCB afgives fra byggematerialer, men er ikke akut giftigt for mennesker. Det kan dog være en helbredsrisiko, hvis vi bliver udsat for forhøjede niveauer af PCB igennem flere år. Det er ejeren af bygningen, der har ansvaret for at sikre, at PCB-niveauet ikke er for højt.

Er mennesker udsat for PCB gennem en lang årrække, kan der ske skader på hud og forplantningsevne. Ophober PCB sig i kroppen over længere tid, er der risiko for skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunforsvar og hormonsystem. PCB er også mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Mennesker optager primært PCB gennem kosten, men PCB kan også blive optaget ved indånding og ved hudkontakt med PCB-holdige materialer. Fødevarer er den største kilde til PCB i kroppen.

Særligt spædbørn, gravide og ammende kvinder bør ikke opholde sig i bygninger med for højt PCB-niveau.

Ejeren af en bygning har pligt til at gribe ind, hvis PCB-niveauet er så højt, at det er sundhedsskadeligt.

Helbredsmæssige effekter af PCB

Det kan du selv gøre

Er du nervøs for, om dit helbred er påvirket af PCB fra din bygning bør du kontakte din egen læge.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Kunne du bruge svaret?