Forside
Borgere
Byggevirksomheder
Bygningsejere
Kommuner
Arbejdsmiljø
Trin-for-Trin
Presserum
Kontakt

Resultat af risikovurdering

Din bygningDer er risiko for PCB i din bygning

Undersøgelser har vist, at mere end 33% af alle etageejendomme fra perioden 1975-1977 indeholder PCB i bygningsmaterialer.

Samlet havde 11% af de undersøgte etageejendomme PCB i maling, 67% i fugemasse og 0% i gulvbelægninger, hvor der var mere end 0,1 mg/kg PCB.

Det betyder, at når der kan påvises mere end 0,1 mg/kg PCB, så er byggematerialerne i en eller anden grad forurenet med PCB. Og der er derfor en række regler for, hvordan materialerne må håndteres og deponeres.

Undersøgelser har også vist, at mere end 32% af alle etageejendomme fra perioden 1950-1977 indeholder mere end 50 mg PCB/kg i byggematerialer.

Hvis der er mere end 50 mg/kg PCB i et byggemateriale, så betyder det, at indholdet af PCB er så sundhedsskadeligt og så skadeligt for miljøet, at der gælder en række regler for hvordan det skal håndteres, transporteres og deponeres.

Byggematerialer, hvor der er tilsat PCB, omfatter fuger, lysstofarmaturer, slidstærke malinger og gulvbelægninger.

Det kan være fuger omkring vinduer – indvendige og udvendige, – fuger omkring gulvafløb eller fuger, som er udført for at lave tætning af vådrum langs væg og gulv.

PCB findes desuden i slidstærke malinger på gulve og vægge, i termoruder mellem de to lag glas eller i tætningslisten mellem glasset og termorudens ramme og karm. Derudover har PCB været anvendt i lysstofarmaturer, som typisk er placeret i køkkener, badeværelser og i kældre.

Det er mest sandsynligt at finde PCB i ud- og indvendige fuger.

Vil du være sikker, skal der foretages undersøgelse af de pågældende byggematerialer for indhold af PCB.

Ved fjernelse af PCB-holdige byggematerialer er det dit ansvar som bygningsejer, at bortskaffe de PCB-holdige materialer forsvarligt, så de ikke påvirker vores miljø. Miljøstyrelsen henviser til, at PCB-holdigt byggeaffald som udgangspunkt betragtes som uforurenet, når koncentrationen er mindre end 0,1 mg PCB/kg. Ifølge Miljøstyrelsen skal affald, som indeholder 50 mg PCB/kg eller derover, klassificeres som farligt affald.

Som bygningsejer er det også dit ansvar at arbejdsmiljøloven bliver overholdt ved brug af bygningen og ved udførelse af arbejde på bygningen.

Vis mere

Din indeluftDer er risiko for PCB i din bygning

Du skal være opmærksom på følgende risikokilder:

  1. Bløde fuger, som menes at stamme fra perioden 1950-1977
  2. Termoruder fra perioden 1950-1977
  3. Lysstofarmaturer fra perioden 1950-1986
  4. Slidstærke malede overflader som er blevet malet i perioden 1950-1977

Hvis én eller flere af ovenstående kilder findes i din bygning, er der risiko for, at der kan være en påvirkning af indeluften med PCB.

Selvom du har fundet PCB-holdige byggematerialer i din bygning, er det ikke særligt sandsynligt, at der kan påvises betydende mængder af PCB i indeluften.

Undersøgelser har vist, at det er mindre end 0,9 % af alle etagebyggerier fra perioden 1950-1977, der indeholder koncentrationer på mellem 300 og 3000 ng PCB/m3 i indeluften. Ved denne koncentration vurderes der at være risiko for påvirkning af mennesker ved indånding og ophold i bygningen.

Det er dog kun i 0,03% af alle etagebyggerier, der indeholder PCB i byggematerialer, der vurderes at være en påvirkning af indeluften med PCB, hvilket svarer til en koncentration over 3000 ng PCB/m3. Vurderingerne er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Vil du være helt sikker, skal du have foretaget undersøgelse af indholdet af PCB i indeluft.

Vis mere

Identificér PCB-holdige kilder i din bygning

Du kan selv foretage en indledende gennemgang af din bygning for at checke for mulige PCB-kilder:



  • Bløde fugerVis mere


    Du kan undersøge om der er bløde fuger i din bygning.

    Du bør tjekke følgende steder:

    Er dine termoruder isat med bløde fuger udvendigt eller indvendigt?

    Er der bløde fuger ved gulvafløb eller som tætning mellem væg og gulv i vådrum som badeværelse og bryggers?

    Er der anvendt bløde fuger andre steder i bygningen?

    Du kan se eksempler på, hvor der kan være PCB-fuger på billederne nedenunder

    Dilatationsfuger:
    Dilatationsfuge mellem betonelementer

    Fuge ved vindue:
    Etagebyggeri fuger ved vindue

    Fuge ved vindue - udvendigt:
    Byggeri fuge vindue

     

  • TermoruderVis mere

    Du kan kontrollere, om dine vinduer og døre indeholder en termorude, som er fra PCB-perioden 1950-1977.

    Termoruden kan dog godt være udskiftet, uden at vinduernes eller dørenes karme og rammer er udskiftet. Karme og rammer kan også indeholde PCB, hvis de er fra perioden 1950-1977.

    For at kontrollere, om termoruder er fra PCB-perioden, skal aluminiumslisten mellem de to glaslag i termoruden undersøges.

    Der kan normalt findes et datostempel. Stemplet kan se ud som på nedenstående billede:

    Termorude stempel fra 1974

  • LysstofarmaturVis mere


    Hvis du har lysstofarmaturer i din bygning, kan de være fra perioden 1950-1986 og kan indeholde PCB. Lysstofarmaturer findes typisk i køkkener, badeværelser, kældre, garager og lignende.

    For at finde ud af, om dit lysstofarmatur er fra perioden 1950-1986, kan du måle lysstofrøret. Hvis det er over 16 mm i diameter, og lysstofarmaturet er af ældre dato, kan det være fra PCB-perioden. Du kan opnå ekstra sikkerhed ved at tage lysstofarmaturet ned. På bagsiden af lysstofarmaturet skal du se efter kondensatoren, der er en cylinder eller en firkantet beholder, typisk af aluminium.


    Disse billeder viser, hvad du skal se efter.

    Lysstofarmatur med kondensator:

    Lysstofarmatur med kondensator

    Eksempler på placering af kondensatorerne i armaturer til kviksølvdamplampe (øverst) og natriumlampe (nederst). Billederne til venstre viser pærerne i lamperne, mens billederne til højre viser de åbne armaturer:

    Eksempler på placering af kondensatorer

    Beholderen er typisk stemplet med en måned og et år:

    Kondensator december 1975

  • Malede overfladerVis mere

    Slidstærke malede overflader kan være vanskelige at identificere, idet der kan være foretaget overmalinger, renoveringer eller lignende. Selvom PCB-holdige malinger er malet over, vil de fortsat afgive PCB til indeluften.

    De slidsstærke malede overflader findes typisk i gangarealer på vægge og gulve samt i bryggerser og badeværelser, og der er enkelte eksempler på malede overflader i køkkener.

    Derudover er der påvist PCB i malinger, som er anvendt til maling af metaloverflader, f.eks. radiatorer, faldstammer (indvendige kloakrør), trappegelændere og lignende.

    Der er ikke muligt at se på en maling, om den indeholder PCB. For at være sikker på, om en maling indeholder PCB, der kan give en risiko for påvirkning af indeluften, er det nødvendigt at foretage en måling af indeluften.

    Skal der foretages ombygning, er det nødvendigt at udtage en prøve af den malede overflade for at vurdere indholdet af PCB.


Hent en tjekliste og gennemgå din bygning

Hent tjekliste
Vis mere

Fjern PCB-holdige kilder, også når du renoverer

De to primære måder, man kommer i kontakt med PCB, er ved berøring og indånding.

Har du en mistanke om, at der er PCB i din bygning, er der forskellige ting, du kan gøre for at reducere risikoen for at komme i kontakt med PCB.

Du kan reducere indholdet af PCB i indeluften ved at:

  1. Øge ventilationen i din bygning
  2. Sænke temperaturen

Det er vigtigt, at din bygning har tilstrækkelig ventilation i form af tilførsel af frisk luft. Undersøgelser har vist at tilstrækkelig ventilation kan mindske risikoen for påvirkning med PCB betydeligt.

Koncentrationen af PCB i indeluften stiger med temperaturen. Det er derfor vigtigt, at temperaturen i bygningen ikke er for høj. Den optimale temperatur er omkring 20-22 °C.

Du kan fjerne de byggematerialer eller lysstofarmaturer, som indeholder PCB. Det nedbringer risikoen for berøring med PCB-holdige materialer og koncentrationen af PCB i indeluften, da PCB afgives fra byggematerialer og lysstofarmaturer til omgivelserne.

Du kan fjerne:

  • Termoruder
  • Fuger fra perioden 1950-1977
  • Lysstofarmaturer fra perioden 1950-1986
  • Indvendige malede overflader, som slidstærke malinger i bryggerser og badeværelser, som er blevet malet i perioden 1950-1977

Termoruder fra perioden 1950-1977 er mere end 36 år gamle. De kan med stor sandsynlighed udskiftes med nyere termoruder, som kan give dig en besparelse på varmeregningen. Ved udskiftning af termoruder fra perioden 1950-1977 fjernes ligeledes eventuelle bløde fuger, som termoruderne er tætnet med udvendigt og indvendigt.

Der kan foretages udskiftning af bløde fuger omkring gulvafløb samt fuger, som er udført for at tætne vådrum langs væg og gulv.

Du kan udskifte lysstofarmaturer fra PCB-perioden med nyere lyskilder, som formodentligt vil give en energibesparelse.

Slidsstærke malede overflader, som indeholder PCB, kan fjernes ved vådslibning eller tilsvarende.

Hvis jeg gennemføre disse tiltag, er al PCB så fjernet fra min bygning?

Nej, desværre. PCB vandrer fra de PCB-holdige materialer ind i de materialer, som er ved siden af. Der vil derfor sidde rester af PCB i de tilstødende materialer.

PCB frigives også til luften og optages af andre materialer. Det vil derfor også være muligt at finde spor af PCB i inventar og materialer, som har været i en bygning med PCB-holdige materialer. F.eks. optages PCB let i plastikmaterialer og skummaterialer så som polstring i møbler.

Det er dog meget sandsynligt, at der ikke vil være en betydende påvirkning af indeluften med PCB, hvis termoruder, lysstofarmaturer, bløde fuger og større malede overflader fjernes.

Bortskaffelse af PCB-forurenede materialer

Ved fjernelse af PCB-holdige byggematerialer er det bygningsejerens ansvar at bortskaffe de PCB-holdige materialer forsvarligt, så de ikke påvirker vores miljø.

Arbejdsmiljø ved brug af bygningen og ved renovering

Som bygningsejer er det også dit ansvar, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt ved brug af bygningen og ved udførelse af arbejde på bygningen.

Vis mere

Dine svar

Etageejendomme
1975
Start forfra