Hvad er PCB?

PCB er en forkortelse af Poly-Chlorede Biphenyler. Stoffet er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som fx fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.

PCB er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. Stoffet bliver inddelt i to grupper; en gruppe, som ligner dioxiner, og en gruppe, som ikke ligner dioxiner.

Kemisk set består PCB af to benzenringe, som i forskellig grad er mættet med klor. I alt findes PCB i 209 forskellige varianter, de såkaldte PCB-congenere. PCB kan i et vist omfang afdampe til indeklimaet, hvorved mennesker kan blive eksponeret. PCB kan også trænge ind i omgivende byggematerialer fra de materialer, de oprindelig har indgået i.

PCB er forbudt og er optaget på EU’s liste over harmoniserede klassificeringer.

PCB indgår som én af de 12 miljøgifte, der går under fællesbetegnelsen "The dirty dozen" under Stockholm-konventionen, som de fleste lande har tilsluttet sig med henblik på at nedbringe mængden af disse stoffer – herunder PCB. I EU-sammenhæng hører PCB endvidere til gruppen af miljøgifte kaldet POP (Persistent organsic Pollutants), som er omfattet af den så kaldte POP-forordning, der er et led i at implementere Stockholm-konventionen.

Egenskaber

PCB blev brugt i byggematerialer og i industrien, på grund af stoffets gode tekniske egenskaber:

  • God isoleringsevne
  • Stor kemisk og termisk stabilitet
  • Gode smøreegenskaber
  • Lavt damptryk
  • Lav brændbarhed