Tre trin til identifikation og afhjælpning af PCB i indeklimaet

Bygningsejere står overfor flere udfordringer, når der er mistanke om, at der er PCB-holdige byggematerialer i deres bygninger, som måske kan medføre forhøjede og eventuelt sundhedsskadelige PCB-niveauer i indeluften.

Baggrund

PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler) er en svært nedbrydelig miljøgift, der bl.a. har været anvendt i byggematerialer som fx fugemasse i perioden 1950-1977. Anvendelsen af PCB i byggematerialer har været forbudt siden 1977. Al anvendelse af PCB blev forbudt i 1986.

Når PCB-holdigt materiale spredes i naturen, bl.a. gennem affald, ophobes det i fødekæden. Derved kan mennesker gennem kosten indtage stoffet. PCB i byggematerialer kan afdampe til indeluften, som ved indånding herved bidrager til det samlede PCB-indtag hos mennesker.

PCB-eksponering formodes ikke at forårsage akut sygelighed, men langvarig udsættelse over en årrække kan medføre helbredsskadelige effekter. PCB kan bl.a. virke hormonforstyrrende og er vurderet til at kunne virke kræftfremkaldende.

Langt den største PCB-eksponering af befolkningen som helhed kommer via kosten. Eksponeringen fra PCB-holdige byggematerialer skønnes i alt at være mindre. PCB-indholdet i kosten er faldet væsentligt de sidste 10-20 år. Den samlede PCB eksponering af befolkningen som helhed formodes således at være mindre i dag sammenlignet med tidligere. Dette forhindrer dog ikke, at enkelte personer, der eksponeres fra PCB-holdige byggematerialer fra indeklimaet, modtager en betydelig eksponering herfra.

Sundhedsstyrelsen rådgiver de involverede myndigheder om, hvilke niveauer af PCB i luften inden døre, der kan føre til behov for renovering og/eller øget ventilation og rengøring af bygningen af sundhedsmæssige hensyn. Følgende er Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende to aktionsniveauer for PCB i indeluft:

Niveauer over 3.000 ng PCB/m3 luft indebærer, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare.

Det anbefales, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Niveauer i intervallet 300 – 3000 ng PCB/m3 luft indebærer, at ophold gennem længere tid kan medvirke til sundhedsskader. Det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger og at, der gribes ind for permanent at bringe koncentrationen under 300 ng/m3

På grundlag af aktionsværdierne kan der foretages en yderligere risikovurdering, baseret på om fx børn og yngre anvender bygningerne og på opholdstid/eksponering i de konkrete sager.

Det tilrådes, at der ved niveauer over 3.000 ng/m3 sker følgende: brugerne/beboerne orienteres uden unødig forsinkelse om fundet og rådgives om, hvilke tiltag der umiddelbart kan gøres for at mindske udsættelsen for PCB i indeluften. Der bør herefter laves en plan for, hvorledes problemstillingen løses mere permanent. Planen bør gennemføres uden unødig forsinkelse.

I situationer med eksponeringer over 3.000 ng/m3, som ikke med andre tiltag umiddelbart kan reduceres, kan det komme på tale at bringe beboelse eller ophold til ophør med kort varsel.

Ved niveauer over 300 ng/m3, men under 3.000 ng/m3, bør brugerne uden unødig forsinkelse orienteres om fundet og rådgives om, hvilke tiltag der umiddelbart kan gøres for at mindske udsættelsen for PCB i indeluften. Der bør herefter laves en plan for, hvorledes problemstillingen løses mere permanent. Målet skal være at nedbringe niveauet til under 300 ng/m3.

I situationer, hvor niveauet ikke umiddelbart kan reduceres til under 300 ng /m3 luft, kan det komme på tale at bringe beboelse eller ophold til ophør inden for en tidsfrist, der er fastsat i forhold til den fare, der er forbundet med fortsat benyttelse.”  

Den præcise udbredelse af PCB i danske bygninger kendes ikke i dag, men der er stadig PCB i materialer i en vis andel af bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, hvor det var lovligt at anvende PCB i byggematerialer. PCB-holdige materialer kan afgive PCB til indeluften. PCB-bidraget til indeluften formodes fortrinsvis at komme fra indvendige fuger.

På baggrund af data fra allerede gennemførte undersøgelser i danske bygninger vurderes det på nuværende tidspunkt sandsynligt, at kun en lille andel af alle danske bygninger har så meget PCB i indeluften, at det overskrider Sundhedsstyrelsens laveste vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3 luft.

Det er endvidere vurderingen, at produkter, som indeholder PCB pga. en relativt høj pris, især har været anvendt i større byggerier som fx etagebyggerier. Det kan dog ikke udelukkes, at de har fundet anvendelse i fx enfamiliehuse.

I det større elementbyggeri fra perioden er der fundet PCB i specielt fugemasse omkring vinduer, i visse slidstærke gulve, i fugemassen mellem betonelementer samt i maling og i termoruder. I enfamiliehuse og rækkehuse fra perioden er det vurderingen på baggrund af det nuværende vidensgrundlag, at PCB kun har været anvendt i et begrænset omfang, og formentlig primært i termoruder og fugerne omkring dem.

Regeringen har i maj 2011 udsendt ”Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger - Indeklima, Arbejdsmiljø og Affald”. Et væsentligt element i handlingsplanen er at forbedre danske bygningsejeres mulighed for at identificere eventuel PCB i deres bygninger og at tilbyde vejledning i, hvordan problemet kan afhjælpes. Følgende vejledning er et af handlingsplanens i alt 19 initiativer.

De 3 trin – Identifikation, midlertidig afhjælpning og varig afhjælpning

Bygningsejere står overfor flere udfordringer, når der er mistanke om, at der er PCB-holdige byggematerialer i deres bygninger, som måske kan medføre forhøjede og eventuelt sundhedsskadelige PCB-niveauer i indeluften. Der rejser sig naturligt en række spørgsmål:

  • Hvad er sandsynligheden for, at der er PCB i min bygning?
  • Er der rent faktisk PCB i materialerne?
  • Er det sandsynligt, at mit indeklima er påvirket af PCB?
  • Hvordan får jeg vished om PCB-koncentrationen i indeluften?
  • Hvad kan jeg gøre for at nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften?

En indsats for at afdække og afhjælpe PCB i indeklimaet kan tilrettelægges på mange måder. Energistyrelsen har med denne 3-trins model opstillet en vejledende fremgangsmåde til på systematisk vis, at få besvaret ovenstående spørgsmål. De 3 trin er tilrettelagt ud fra hensynet til dels at få identificeret sundhedsskadelige PCB-niveauer i indeluften og reduceret dem, dels hensynet til at få størst mulig effekt af de anvendte penge og ressourcer.

De 3 trin er en vejledning til boligejerne i identifikation og afhjælpning af PCB. Hvad angår bygningsmyndighedernes tilsynsforpligtelser mv. henvises til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters vejledning til kommunerne, ”Vejledning om kommunernes tilsyns- og handlepligt ved PCB i boliger og opholdsrum”.

3-trinsmodellen er alene vejledende og generel – det vil derfor være forskelligt fra sag til sag hvilke tiltag, der er mest hensigtsmæssige under de enkelte trin.. Der kan f.eks. være forskelle i tilgangen, alt efter om der er mistanke til en enkelt bygning eller om der er behov for at screene en større ejendomsportefølje. Hvis det efter trin 1 med stor sikkerhed kan konstateres, at der ikke er PCB i bygningen, er der som bygningsejer ikke behov for at gå videre til de øvrige trin.